Slægtsforskning - kom godt i gang

Hvad er slægtsforskning?
Slægtsforskning er læren om slægtens oprindelse og udbredelse. Det kaldes også GENEALOGI, det er Græsk.
Slægtsforskeren sætter sine forfædre og efterkommere ind i anetavler eller forgrenede anetræer.
De fleste danskere er ud af bondeslægt, da Danmark jo i gammel tid var udpræget landbrugsfolk.

Hvordan begynder man?
Det mest nærliggende sted er, at begynde med sig selv eller sine børn.
Har man familiemedlemmer man kan spørge kan det være en god kilde til at komme igang, især er det vigtigt at få spurgt de ældste i familien inden det er for sent. Det kan være de har billeder liggende der er rare at have; for at sætte ansigter på personerne. Det kan også være de er i besiddelse af papirer, skøder, pantebreve, soldaterbøger og andre interessante dokumenter, der kan fortælle om personen, så spørg om du kan låne dem, og om du må tage en kopi af det.
Sørg for at få navne og adresser samt fødselsdata skrevet ned, eller tag en båndoptager med når du interviewer familien, så kan du altid skrive det ind efterhånden, når de først er borte er det for sent.

Hvilke arkivailer kan man så finde oplysninger i?
Man kan finde oplysninger mange steder. Det mest nærliggende er vel nok at kigge i kirkebogen for det sogn hvor den pågældende person er født. I den kan man finde oplysninger om dåben, konfirmationen, ægteskab og dødsfald - og før år 1800 kan man også finde trolovelser og skriftemål. Du kan læse mere om Kirkebøgerne her.
Ved man ikke hvor personen er født, må man ud og finde folketællinger. Disse blev foretaget ca. hvert 5. år startende i 1834. Der findes dog også folketælling i 1771 - 1787 og 1801. Du kan læse mere om folketællinger her.
Også vore aviser kan give oplysninger. Det kan være at, der i forbindelse med dødsfaldet, står et mindeskrift om afdøde, eller at der er skrevet noget om familien i forbindelse med en rund fødselsdag eller anden begivenhed. Er det mænd, man vil finde, har man også mulighed for at finde dem i Lægdsruller, men det kræver jo at man ved hvor de boede dengang de blev indskrevet der. Så findes der endnu en god kilde, og det er skifteretsdokumenter, hvor der, hvis der er foretaget skifte kan stå oplysninger om arvinger. Det kan være ægtefælle(r), søskende, børn og i særlige tilfælde også den afdødes forældre.

Hvor kan man så indhente flere oplysninger?
Vi har i dag mulighed for at finde en del materiale indtastet på Internet, såfremt det er oplysninger der er fra før år 1900. Derudover har vi de 4 Landsdelsarkiver, Rigsarkivet, Erhvervsarkivet samt Emigrantmuseet. Vil du se arkiverne på kort kan du gøre det her. I de fleste større byer ligger der også lokalarkiver, adresser på disse kan du finde her. På mange lokalarkiver har man kirkebøger, folketællinger og selvfølgelig en masse lokalhistorisk materiale liggende, og personalet er meget hjælpsomme.

Hvordan forfindes arkivalier?
Man har forskellige måder at opbevare arkivalierne på. Der er selvfølgelig det originale dokument, som jo oftest er i pairform. Men nogle dokumenter er så gamle og dermed sarte, at man har valgt at kopiere dem over på Microfiche eller Microfilm. For at læse dem skal man have adgang til et microkortlæser eller mikrofilmlæser. Man er nu også begyndt at scanne disse billeder ind fra mikrokortene og så lagre dem digitalt, og mange af disse er lagt tilgængelige på Internet.

Om skrifttyper:
Som slægtsforker bliver man udsat for mange skrifttyper, da kirkebøgerne indtil nu er håndskrevne, så man er nødt til at øve sig i at læse de forskellige skriftformer. Man er nødt til at lære at læse gotisk håndskrift, hvis man vil bruge arkivernes ældre dokumenter, protokoller etc. Det er en skrift, der hverken ligner trykte gotiske bogstaver eller den håndskrift, vi bruger i dag. Du kan se nogle eksempler på dette her.

En af de væsentligste fejl, man nemt kan komme til at begå er, at stole på det andre har læst. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at man når man finder oplysninger på Internettet, ALTID kontrollerer det man har fundet.

Lidt om min egen forskning:
Jeg begyndte for 12-15 år siden at kigge på familien, fordi jeg synes det kunne være spændende, så jeg fik fat i min mor og spurgte hende selvfølgelig ud dengang. men det var et noget nedslående resultat vi kom frem til, og det var vel mest fordi vi ikke vidste noget om hvor og hvordan man skulle finde disse oplysninger.
i 2002 begyndte jeg så igen, nu havde vi jo internet, så der startede jeg med at se hvad der fandtes om emnet ved at søge på ordet 'slægtsforskning', og nu skal jeg love for der gik hul på sagen. Pludselig kunne min mor erindre at hun havde haft en lærer der havde skrevet en bog om det sogn hvor hun var født, så den lånte vi. I den bog stod en hel del om udskiftningen af Iselinge Gods, og også hvem der havde haft de forskellige gårde. Der stod noget om skolen, om mejeriet, om fattighuset, hvor min morfar er født, og om de gårde der havde været fæstet og ikke mindst hvem der havde fæstet dem.
Jeg er nu nået temmelig langt tilbage, ca, midt i 1500-tallet, men der er en hel del oplysninger jeg skal have kontrolleret endnu, og så skal der noget mere kød på de enkelte personer.
Jeg har kigget i skifteprotokoller, fæsteprotokoller, lægdsruller, kirkebøger og folketællinger og har gennem denne forskning kommet i kontakt med mange spændende mennesker. Det er aldrig til at vide hvad der dukker op, og det er spændende at se om der er Nogle lig i skabet, for det må man nok være forberedt på at møde. Med det mener jeg at man nok i de fleste familer har haft personer der ikke altid var lige fine i kanten, men det skal man ikke lade sig forskrække af.
Jeg synes dog også det er vigtigt at pointere, at man skal lade folk være i fred, hvis de ikke vil bidrage til arbejdet, så må man hellere se om man kan finde oplysninger på anden vis, og så alligevel respektere dem så meget, at man ikke videregiver oplysninger om dem.

Litteraturhenvisninger:
Et par gode henvisninger for at komme igang:

Vejledning i Læsning af Kilder
En bog om Gotisk Skrift - Vejledning i Læsning af Kilder til Slægtsforskning, 1940.
Forfatter: Anna E. Møldrup

Mit navn er Jensen
En bog om slægtsforskning. 1989
Forfatter: Knud Prange

Slægtsforskning fra A til Z: noter til kursus i slægtsforskning : teori og praksis samt arkivbenyttelse for danske slægtsforskere, 1999
Forfatter: Ulrich Alster Klug

Politikens håndbog i slægtshistorie.
Politikens Forlag, 2001
Forfatter: Hans H. Worsøe

Jeg håber dette lille indlæg vil give Jer mod på, at gå igang med en meget spændende hobby.

Relevante artikler:
Søruller, lægdsruller og kirkebøger - grundlæggende introduktion
Søgning efter slægt i USA

Tilbage