Søruller, lægdsruller og kirkebøger - introduktion for begyndere

Søruller, lægdsruller og kirkebøger - grundlæggende introduktion

Alle folk er registreret i kirkebøgerne op til 4 gange. Ved deres fødsel, konfirmation, vielse og begravelse.

Man kan se folks bopæl ud fra de registrerede begivenheder, men man ved ikke hvor de har befundet sig i mellem tiden. Folk kan jo sagtens være flyttet geografisk mange gange i tidsrummet mellem deres vielse og begravelse.

I denne sammenhæng er lægdsrullerne og sørullerne et godt værktøj til at følge mænds bopæl i en given tidsperiode - men kun mænd der på sessionen blev erklæret egnet til at være soldater.

De militære myndigheder ville have styr på deres potentielle soldaters geografiske bopæl. Derfor blev de skrevet ind i lægdsrullerne og sørullerne i 1788 - ca. 1861. De folk som stod til rådighed for den maritime del af forsvaret blev opført i sørullerne.

Hvis de flyttede blev oplysningen ført til. På den måde kan man følge en person fra et bestemt årstal både hvor han flyttede fra - og hen til.

Det er forskelligt fra tidsperiode til tidsperiode hvornår mændene blev registreret i rullerne. I nogle tidsperioder registrerede man dem fra de var 0-45 år i andre tidsperioder fra de var 16-37 år gamle. Læs mere om dette her.

Der er desværre ingen garanti for at finde personen, da det ikke var alle der blev registreret i lægds- og sørullerne.

I 1788 blev Danmark inddelt i 1.656 lægder. På landet blev lægdet identisk med sognet og fra 1843 identisk med købstaden.

Man kan finde lægds- og sørullerne på Rigsarkivet og landsarkiverne. Se mere her.

Relevante links:
Info om kirkebøger borger.dk
Danske arkiver
Statens arkiver - om folketællingerne
Statens arkiver - om kirkebøger
Wikipedia, om lægdsruller
Kristeligt Dagblad artikel: Fra spæde frø til stamtræ

Tilbage