Regler og arveret for børn født udenfor ægteskab

Hvis en gravid kvinde ikke er gift, når hun føder sit barn skal hun oplyse hvem barnets far er. Hvis det ikke sker vil Statsforvaltningen rette henvendelse til kvinden og bede hende oplyse hvem der er far til barnet, eller hvem der menes at være far til barnet. Er disse oplysninger utilstrækkelige vil Statsforvaltningen indkalde hende til et møde.

Moderen har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet og kan ikke fritages for denne pligt. Statsforvaltningen vil herefter inddrage manden i sagen.

Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan være barnets far vil sagen blive sendt til retten.

Hvis kvinden derimod er gift når hun føder sit barn, sker der automatisk det, at hendes mand registreres som barnets far, når barnets fødsel registreres. Den automatiske registrering sker for at sikre den nemmeste sagsbehandling og fordi man går ud fra, at hendes mand med stor sandsynlighed også er far til hendes barn. Den automatiske registrering sker, selv om moderen først er blevet gift kort forinden barnets fødsel. Hvis kvinden indenfor de sidste 10 måneder har været gift med en anden mand sker registreringen af faderskabet ikke automatisk.

Hvis kvindens ægtemand ikke er barnets far, men er blevet registreret herfor, kan han, senest 6 mdr. efter fødslen, rejse en faderskabssag.

Børn født udenfor ægteskab, før den 1. juli 2002:
Faderskabet til børn født udenfor ægteskab før 1. juli 2002 blev fastslået efter bestemmelserne i lov om børns retsstilling. Moderen skulle inden 1 måned efter barnets fødsel over for Statsamtet eller Statsforvaltningen opgive, hvem der var barnets far.
Statsamtet kunne i særlige tilfælde fritage en kvinde fra at oplyse, hvem der var eller kunne være far til barnet.

En faderskabssag kunne kun rejses af moderen, barnet eller dettes værge. Loven om børns retsstilling gav ikke en mand, der mener at være far til et barn, og som ikke er gift med moderen, en selvstændig ret til at rejse en faderskabssag.

Arveret:
Forældre kan ikke gøre deres børn eller andre livsarvinger arveløse ved testamente pga. loven om tvangsarv. Reglerne om børns arveret gælder både børn født i og uden for ægteskab.

Som udgangspunkt spiller det altså ingen rolle for et barns arveret, om det er et ægtebarn eller et barn født uden for ægteskab.

Der gælder dog den vigtige undtagelse, at børn født uden for ægteskab før den 01.01.1938 i de fleste tilfælde ikke har arveret efter faderen og hans slægt, med mindre faderen senere har giftet sig med moderen eller har tinglyst en erklæring om, at barnet er hans. Er barnet født uden for ægteskab før den 01.01.1961, har barnet ikke arveret efter en evt. bidragspligtig mand som ikke er registreret som barnets far.

Er barnet født efter den 01.01.1961, har barnet altid arveret. Dog ikke hvis moderen ikke har oplyst hvem faderen er.

Links:
Arveloven

Tilbage