Når børn af kunstigt-befrugtede mødre leder efter deres biologiske far (sæd-donoren)
Der er anonymitet omkring sæddonorer, som jo ellers kan risikere mange henvendelser fra børn af kunstigt-befrugtede mødre hen af vejen.
Både donoren og den befrugtede kvindes familie er sikret anonymitet via
Bekendtgørelsen om kunstig befrugtning fra 2006, som siger:
§ 10. Donor af et ubefrugtet æg skal være anonym for det modtagende par, den modtagende kvinde og barnet, ligesom donor ikke må få oplysning om parrets, kvindens eller barnets identitet.
Med filosofien om at ”alle har ret til at kende sine rødder” kan det dog meget vel være at lovgivningen på området ændres – men så bliver det nok sværere at få sæddonorer i fremtiden.
Donoren leverer af hensyn til de barnløse som modtager med taknemmelighed, der stopper donorens rolle på nuværende tidspunkt.
Set fra barnets side, så er det i samme situation som mange adopterede.
Barnet vil ikke få at vide at det er skabt via kunstig-befrugtning, med mindre forældre eller andre i omgivelserne giver besked herom, da det er kvindens partner der vil komme til at stå på dåbsattesten som værende far og ikke sæddonoren.
Her er et relevant uddrag fra Børneloven:
§ 27. Er en kvinde blevet kunstigt befrugtet af en læge eller under en læges ansvar, anses hendes ægtemand eller partner som barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne.
Stk. 2. Samtykke som nævnt i stk. 1 skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far.
§ 28. En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til formidling af sæd.
Stk. 2. Er sæden ikke blevet doneret som nævnt i stk. 1, anses sæddonor som barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
Reglerne for insemination:
Reglerne for insemination er forskellige, alt efter om det er en læge som står for inseminationen. Det er det altid i det offentlige (Eks. Rigshospitalet mv.) og det offentlige skal derfor følge Bekendtgørelse af lov om kunstig befrugtning i forbindelse
med lægelig behandling som siger at:
§ 3. Kunstig befrugtning må kun tilbydes kvinder, som er gift, eller som lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. OPHÆVET i 2006
§ 6. Kunstig befrugtning må ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.
Loven gælder for alle læger - både på offentlige og private klinikker.
Men bestiller kvinden sæden via et privat postordrefirma eller drives privatklinikken ikke af læger, men f.eks. i stedet af jordemødre som også foretager selve inseminationen gælder reglerne ikke, og derfor kan kvinder som lever i eks. lesbiske forhold blive kunstigt befrugtet denne vej.
Udenlandske forhold for aktindsigt
England
Forholdene er de samme som i Danmark, sæddonor er garanteret anonymitet.
Finland
Forholdene er de samme som i Danmark, sæddonor er garanteret anonymitet.
Sverige
Sæddonor kan ikke garanteres anonymitet, hans identitet skrives ind i kvindens journal. Når barnet er blevet myndigt har det ret til at vide donorens identitet
Relevante databaser:
Børn fra sæddonorer forsøger at finde halvsøskende via 'The Donor Sibling Registry' på internettet.
Databasen formidler hvert år kontakt mellem mere end 500 halvsøskende.
Registret er anonymt, så hvis en person vil søge sin halvbror eller halvsøster, søger de på deres fars donorkode. Således søger også danske donorbørn biologiske søskende. Og da sæd fra den samme donor ofte bliver solgt til flere lande, kan det give familie i det meste af verdenen.
The Donor Sibling Registry
Relevante links:
Politiken: Ny lov på vej Donorbørn skal kende 'far'
Børneloven
Behandling for barnløshed
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsen
Netdoktor: Kunstig befrugtning (Assisteret befrugtning)
Foreningen donorbørn og forældre
Donorbørn leder efter søskende og fædre
Med designersæd skal barn bygges
Tilbage
Artiklen er opdateret 09.01.12.
© Al tekst, billeder og alle lydfiler tilhører Netdetektiverne og er copyrightbeskyttet. Materialet må under ingen omstændigheder anvendes i andre sammenhæng eller under nogen form kopieres.